Guatemala

Den 29. September tog vi en bus mod Guatemala, Nærmere byen Panajachel. Busturen der skulle havde taget 8 timer, tog istedet 12. Vi kom fint afsted og da vi kom til den mexicanske grænse inden Guatemala skulle vi ha stemplet vores pas. Buschaufføren sagde at vi bare skulle give ham passene så skulle han nok ordne det. Vi aflerede passene lidt naive, det var lidt mærkeligt at skulle aflevere sit pas til en fremmed mexikaner, men han kom tilbage med stemplet i passet, super. Vi kørte 7 km videre og vores chauffør drejede af op til hvad der lignede ingenting, da vi kørte længere frem mødte der os en meget stille og forladt landsby. Chauføren stoppede og sagde at nu skulle vi gå resten af vejen hen til den guatemalanske grænse, da han ikke måtte køre længere. Så lidt små nervøse gik vi sammen med de tre andre der var i bussen mod grænsen. Rigtig nok kom vi hen til grænsen, det var vi lettede over! Her skulle vi skifte bus, men bussen vi skulle med var der ikke... Så vi ventede i den "hyggelige" grænseby, og efter tre timer kom bussen endelig. Igen var vi lettede.

Et stemningsbillede fra grænsen...

Panajachel

Panajachel er en by der ligger ved søen Lago de atitlan, som ifølge vores rejsebog skulle være en af de flotteste søer i verden, omringet af vulkaner.

Vi ankom til Panajachel kl 20, hvor der var utrolig mørkt så vi tog en tuc tuc hen til vores hostel. Her i Guatemala kører man ikke rigtig i taxaer da gaderne er så små og der er mange mennesker. Derfor benytter de sig af tuc tuc'erne.

Dem benyttede vi os meget af, alle ture kostede 5 quetzal, omkring 3 kroner.

De dage vi var i byen, var der tilfældigvis en festival igang. Ikke de slags festivaler vi kender, her havde de parade igennem byen. Langeee parader! 

Et kendetegn for Guatemala er deres busser, de har været så "heldige" at arve USA og Canadas gamle skolebusser, her bliver de kaldt chicken buses fordi man står som burhøns. Men de har pimpet dem lidt! De er ret fede, og en bus oser ca ligeså meget som 20 veteranbiler i Danmark. 

Sådan kan de se ud, og alle er døbt med et flot pige navn.

Da vi endelig fik mast os gennem byens mange mennesker, kom vi ned til den flotte sø.

Emilie køber nødder.

Alle maya kvinderne er klædt som disse to damer.

Efter et par dage med at tjekke byen og søen ud, ville vi besøge nogle af de andre byer der ligger rundt om søen. Vi fandt en tur, som tog os til tre af byerne på en dag, super!  

Det tog 25 minutter at krydse søen.

Vulkanen San Pedro

Første by hed San Juan. Det var en meget stille by sammenlignet med Panajachel, super hyggelig. Da vi nærmede os byen kunne vi se flere huse der var oversvømmet, vores guide fortalte at vandet de sidste 5 år var steget 4 meter.

Området omkring Panajachel er bla. Kendt for deres kaffe.

Den næste by hed San pedro, her var lidt mere gang i den og mere turistet.

Lidt hektisk!

Den sidste by Santiago Atitlan, var meget regnfuld! Så der fik vi ikke lige et billede.

Det var alt fra Panajachel, herefter tog vi en bus videre til Antigua.

Antigua

Busturen til Antigua gik heldigvis efter planen, det var dejligt for engangs skyld. Antigua er en gammel koloniby, kendt for dens hyggelige gader og atmosfære, vulkaner og spansk skoler.

De første par dage blev brugt på at udforske byen!

Antiguas ikoniske bue og vulkanen De Agua i baggrunden.

En af de mange mange kirker i Antigua, her San Jose katedralen.

La merced kirken.

Efter et par dage i byen, besluttede vi os for at tage et spansk kursus i byen. Sammen med spansk kurset kunne man vælge at bo hjemme hos en guatemalansk familie, så den mulighed tog vi selvføgelig til os. Vi flyttede ind hos mrs. Janet med hendes to børn Danielle på 22 og Martin på 24, de var rigtig søde, og janet lavede rigtig lækkert mad til os tre gange dagligt. Det var dejligt at bo hos en familie og få den hjemmelige følelse efter alle de hostels.

Vi startede på Christian spanish academy mandag d. 6/10, rigtig fin skole, og vi fik en sød lærer ved navn Teresa. 

Efter en uge med spansk fra 8-12, modtog vi om fredagen vores bevis. Dette foregik i vores pause hvor hele skolen skulle kigge på at vi modtog vores bevis, og derefter fik vi en klapsalve for vores hårde slid! :) 

Her står vi med vores lærer Teresa. Som i kan se er de ikke så høje her. Hernede synes de vi er meget høje, det er vi ikke vant til.

Efter en uge med spansk og lektier havde vi brug for at opleve lidt igen. Første tur gik op til et udkigspunkt udover byen, Cerro de la cruz. Vores familie havde rådet os til ikke at tage noget med derop, da der var mange tyve, så vi tog barhændet afsted.

Først skulle vi lige op af alle trapperne...

Flot udsigt udover Antigua og vulkanen El Agua.

Dagen efter tog vi på vulkan tur! Til vulkanen Pacaya en times kørsel fra Antigua. Pacaya har været i udbrud mindst 23 gange, og var det senest for 7 måneder siden. Så den røg meget, og lavaet var stadig meget varmt, varmt nok til at vi kunne riste skumfiduser over det! Men først skulle vi bestige den 2500 meter høje vulkan, og det var ikke bare ligetil. De utrolig stejle stier og den tynde luft gjorde at vi til sidst måtte bukke under, og tage en taxa..

Emilie på sin taxa ved navn Shakira :)

God udsigt fra hesteryggen halvvejs oppe.

Lige inden vi nåede toppen, hoppede vi af hesten, og måtte gå det sidste stykke på siden af vulkanen.

Her ses toppen af vulkanen, og det 7 måneder gamle lava ryger stadig!

Her kan man se det 7 måneder gamle lava, der har løbet ned af vulkanen.

Så skulle der ristes skumfiduser! Selvom der ingen ild var, var det som at sidde ved siden af et bål så varmt var det.

Rigtig fed oplevelse!

Dagen efter vulkan turen havde vi brug for lidt afslapning, og lidt godt vejr. For i Antigua regnede det en del. Så vi gik tidligt i seng, og lige som Joakim var faldet i søvn, kunne han ikke forstå Emilie lå og var urolig. Det viste sig så at det ikke var Emilie, men istedet et jordskælv! Jordskælvet var startet i El salvador og kunne mærkes helt her til Antigua, hele huset rystede, og jordskælvet målte 7,4. Så fik vi også prøvet det..

Morgenen efter tog vi en bus 2 timer fra Antigua til Monterricco som er en strand på vestkysten. Her var det varmt! 25-30 grader, det var dejligt. Alle strandene langs vestkysten er helt sorte, pga. Vulkanerne.

Vi tog en badetur i de kæmpe bølger. Det var vildt :)

Vores sidste dag i Guatemala blev brugt på restauranten Santa domingo som ligger oppe på et bjerg med udsigt over byen. Her fik vi en sidste kop kaffe fra Antigua.

Det var alt hvad vi nåede at opleve i Guatemala. I aften tager vi videre til Colombia, hvor vi skal mødes med Mateo. 

Knus herfra  :)