torsdag den 28. august 2014

Yosemite til Los Angeles

Så gik turen videre fra San Francisco til Yosemite National Park. Vi tog Chrysleren og kørte øst på i et par timer, hvorefter vi kom til Yosemite. Yosemite er en park med store flotte klippevægge og vandfald, der så desværre var udtørret pga varmen. Så gåturen til vandfaldet var lidt skuffende.. ;)

Udsigten udover Yosemite-dalen, rigtig flot!

Lige en lille Selfie, vi har det godt :)
Udover al den smukke natur var vi desværre også vidner til en påkørsel! Foran os kørte selvfølgelig en stor bil, Emilie får øje på en stor brun klump pels som lynhurtig ruller rundt under bilen foran os. Vi bremser op og foran os står en stor bjørneunge!!! Heldigvis så det ikke ud til der skete noget da den løb ind i skoven igen. Vi skyndte os videre inden bjørnemor kom. :) 
5 minutter efter var vi desværre ikke ligeså hurtige på bremsen da vi kørte et egern over... De burde sætte hegn op!


Turen gik her videre til syndernes by Las Vegas. Vi kom til vores hostel, og vores værelse mindede os mere om en celle end et værelse.. Men til gengæld var det billigt. Eftersom vi kunne se ned til de store casinoer tænkte vi at vi sagtens kunne gå ind til midtbyen. Men efter 4 kilometers gåtur i 42 graders varme fandt vi ud af at det nok ikke var den bedste ide. Vi nået dog byen og da mørket faldt på kom der rigtig liv i byen, med lys overalt, ildvulkaner og hundrede vandkanoner. Dagen efter besluttede vi os for at finde en pool da varmen var ulidelig. Men det var ikke så nemt at finde en offentlig pool, så vi måtte ty til alternative metoder. Det endte med vi sneg os ind på hard rock casinoets kæmpe pool, det var lækkert! 

Her ses vulkanen ude foran casinoet Mirage. Vulkanen gik i udbrud hver time. 

Casinoerne bød både på indendørs haver som her i Bellagio, tigre, verdens største chokolade vandfald (skuffende lille), hundredevis af spillemaskiner, og labyrintlignende indretning for at holde folk inde og det virkede, vi kunne ikke altid finde ud ;)

I byen kan man både se Eiffeltårnet, de egyptiske pyramider og frihedsgudinden. 


Efter 3 dage i Las Vegas gik turen mod Grand Canyon, Hoover Dam og de andre Canyons. Første stop var Hoover Dam.

Imponerende var det :)

Herefter kørte vi videre til Grand Canyon. Uheldigvis var vejret ikke det bedste, så sigtbarheden var ikke den bedste. Men det var stadig utrolig flot!

Her kan man se Colorado river som snor sig gennem Grand Canyon. 

Her kan man se den imponerende udsigt! Som man kan se er det kæmpe!

Disse så vi et par stykker af på vej ud af parken, det er med at have en fod på bremsen. 

Herfra kørte vi længere øst på til nogle andre canyons vi havde fået anbefalet. Den første vi kom forbi var Antelope Canyon, som ihvertfald ikke skuffede! 

Her ses Antelope oppefra, ser umiddelbart ikke ud af meget, men bare vent! 

Joakim inde i Antelope :)

Sådan så det ud i de smalle gange, det var vildt imponerende med alle de bløde former i kontrast med de mere kantet vi ellers har set.

Emilie lige inden hun flygtede fra Navajo indianerne. Det er nemlig deres territorium, og de er rimelig grådige når det kommer til prisen på indgangen! 

10 km herfra ligger det såkaldte Horseshoe Bend som også er dannet af Colorado river. 

Vild udsigt, og lidt farligt! 

Der var langt ned! Så det var med ikke at stå for tæt på kanten! 

Vi fortsatte i det stadig lidt regnfulde og uklare vejr, videre til Monument Valley som er kendt fra adskillige western film. 

På trods af det dårlige vejr, kunne man stadig godt forestille sig det gamle western. 

Vi måtte finde regnjakkerne frem og ud at kigge.

Herefter kørte vi ca 200 km nordvest ind i staten Utah mod Bryce og Zion National park.

Panoramafoto udover Bryce parken.



De høje skulpture af sten, bliver kaldt for hoodoos. En myte lyder at det er et forstenet folk. Det ligner næsten en skov af sten. Meget fascinerende. 

Derefter kørte vi til Zion park.

 Vi tog en mindre vandretur op til et flot udkigspunkt. Stien var dog ikke altid lige nem at se :)

Udsigten udover Zion!


Efter Zion parken kører vi mod Los Angeles som er vores sidste destination i USA. Los Angeles var en stor, men fed by. Her fik vi tid til lidt afslapning ved stranden og set Hollywood, Beverly Hills, Bel Air og L.A. City.

Det var lækkert endelig at kunne slappe af ved en dejlig strand.

Den populære strand Venice. Hvor vi så en del surfere.

Strandpromenaden i Venice, som var fyldt af kunstnere, gadehandlere og butikker. Promenaden er også kendt for alle de mange skatere.

Efter et par afslapningsdage ved stranden besluttede vi os for at tage på en guidet tur rundt i byen. Da destinationerne er så langt fra hinanden er det ikke bare lige til at gå rundt. Her så vi bla. Beverly Hills.

Emilie følte sig hjemme!
Herfra kørte vi til Bel Air. Både i Beverly Hills og Bel Air kørte vi forbi nogle af stjernernes kæmpe villaer. Bla. Leonardo Dicaprio, Bruce Willis og Ellen Degenerous. Skørt men sjovt at se.
Så satte vi kursen mod Hollywood.

Her er Walk of Fame hvor alle de kendte har en stjerne i fortovet.

Her er det Kinesiske Teater, Det er ofte dette teater hvor der bliver holdt premierer på de store film.

Ligesom Walk of Fame, er der også foran en musik forretning en masse kendte musikere som har lavet håndtryk i asfaldten.

Herefter sluttede vi turen ved Hollywood skiltet og en flot udsigt over byen.




Her sluttede vores tur i USA, hvor vi endte med at have kørt ca 5500 km og besøgt i alt 6 forskellige stater, Washington, Oregon, Californien, Nevada, Arizona og Utah. 

Vi er nu landet i Mexico City og har det rigtig godt :) knus herfra! 






















torsdag den 21. august 2014

Fra Seattle til San Francisco!

Fredag d. 8. august landede vi i Seattle. Vi kom hurtigt igennem al kontrollen i lufthavnen, og uden problemer. Vi havde paa forhaand booket et hostel inde midt i byen. Vi tog toget ind til centrum, og fandt vores Hostel. Her havde vi to overnatninger inden vi skulle ud og hente vores bil. Seattle var en rigtig flot by der boed paa mange spaendene ting, bla. The Spaceneedle, Chihuly garden and glass, og Experience music museum hvor Joakim var i himlen :) 

Da vi ankom til vores hostel var udsigten således :) 

The spaceneedle!

Udsigten fra Spaceneedle.

Lige ved siden af The spaceneedle ligger Chihuly glass and garden, som er et museum/have med glaskunst.


Joakim i Haven.

Denne flotte bygning er musik museer 'experience Music museum' som Bill Gates har finansieret det meste af han donerede 2 milliarder til museet! 

Efter et par dage i Seattle skulle vi ud og hente vores bil!

Det var selvfølgelig en stor amerikaner bil vi fik! 
Første stop med den nye bil var vulkanen st. Helens. Som sidst var i udbrud i 1980.  Vi kørte længe mellem kæmpe grantræer, og store bjerge. En rigtig flot udsigt næsten hele vejen til vulkanen. Men da vi nærmede os vulkanen, var der meget øde, stadig efter 30 år.  

Man kan stadig tyde hvor lavaet er løbet ned af vulkanen!


Et tilfældigt men flot stop efter st. Helens.
Herefter gik turen mod byen Portland, hvor vi skulle overnatte. 

Emilie fik endelig sin amerikanske morgen mad i Portland :) 
Portland var en rigtig hyggelig by, meget alternativ i forhold til andre amerikanske storbyer. her var massere af cykler, små øl bryggerier og madboder. Efter en dag rundt i byen kørte vi mod Multnomah Falls.

Et rigtig flot vandfald på 189 meter. Som man kan se er der 2 vandfald der tilsammen udgør Multnomah Falls.
Her kunne man vandre op på toppen af vandfaldet og soppe i det friske kolde vand og beundre udsigten.

Helt oppe fra det øverste af de to vandfald! 
Efter den lange vandretur kørte vi videre.
Næste stop var Crater Lake. 
Crater Lake er en gammel vulkan som efter hundredevis af år er blevet fyldt med regnvand og er nu en flot sø og oveni købet USA's dybeste sø på 594 meter!

Den lille ø på søen er stadig en aktiv vulkan.


Så satte vi kursen mod kæmpe træerne i Redwood National Park.

I parken er verdens største træ at finde på 115 meter! 

Kææææmpe :)

Efter disse flotte naturoplevelser kørte vi videre til storbyen San Francisco. 

Den berømte Golden Gate Bridge som vi kørte over for at komme ind i byen. Som man kan se var vejret desværre ikke det bedste..

San Francisco er også kendt for de meget stejle bakker med de gamle sporvogne.

Nede langs havnen ved pier 39 kan man se en masse dovne søløver der ligger og soler sig :)

San Francisco er som mange andre storbyer i Californien også kendt for højhuse og flotte palmer. San Francisco var en rigtig fed by, den kunne vi godt besøge igen engang :)

Nu går turen videre mod Las Vegas og en masse national parker.

Knus herfra!